Du har selv lavet 20 forårsruller ifølge vores opskrift, men har kun lyst til 4 – 5 stk i aften som hovedret.

 

Hvad vil du gøre?

A. Invitere venner med det samme til at smage dine lækre ruller 

eller

B. fryse dem og nyde dem senere

Hvis du svarede A, velbekomme og jeg håber det var en succes!

Hvis du svarede B, så læs videre om et hurtigt tip til at fryse og bruge forårsruller 🙂

 

Sådan fryser du forårsruller

  1. Når du har rullet dine friske ruller, så sæt dem ind i fryseren med lidt plads imellem. Dette trin gøres for at være sikker på at dejen ikke klæber til hinanden.
  2. 45 minutter efter, kan du lægge dem i en frysepose og have dem liggende i fryseren i op til 3 måneder.

OBS. har du noget forårsrulle-dej tilbage, kan du sagtens lægge den i en plastikpose og tilbage i fryseren.

P1040613 P1040614

Sådan bager du frosne forårsruller 

  1. Opvarm ovnen til 220°C.
  2. Sæt rullerne på en bageplade ovenpå et stykke bagepapir (optøning er ikke nødvendigt).
  3. Pensl med olie (rasp- eller jordnøddeolie er helt fint, men ikke olivenolie) på alle sider af hver rulle.
  4. Skru ovnen ned til 200°C.
  5. Bag midt i ovnen i 35-40 min og vend dem midt i bagetiden.

OBS. Den nævnte bagetid passer til ruller med samme størrelse som på billedet (ca. 10 cm x 3,5 cm). Hvis du har mange små ruller, kræver det naturligvis mindre bagetid.

OBS. Hvis du kan godt lide dem mere brune, kan du sætte dem øverst i ovnen de sidste minutter. Husk at holde øje med dem, så de ikke bliver sorte!

Kan forårsruller være en hovedret? Hvad passer sammen med forårsruller til en måltid?  

Absolut! Du kan f.eks. servere dem med kolde risnudler med en vietnamesisk dressing, ved siden af stegte ris eller stegte nudler

(Ekstra tip: jeg synes forårsruller passer meget godt til en frisk og lys øl feks. IPA)

Hurtigt tip om at fryse og bage forårsruller

Post navigation


Spørg os / fortæl os din mening om indlægget :)